Del fra: : :  
18.04.2018 kl. 13:00
Møde i salen
Møde nr. 84 i salen

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

SPØRGSMÅL:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at inddrage forældremyndighedsindehavers opholdstilladelse, hvis vedkommende sender sit barn på genopdragelsesrejse i udlandet.

Af Martin Henriksen (DF), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2018).

1) Til justitsministeren af:

Carsten Kudsk

Vil ministeren tage initiativ til at få ændret de forskellige konventioner, så det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge?

(Spm. nr. S 689 (omtrykt)).

2) Til justitsministeren af:

Carsten Kudsk

Finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der er internationale konventioner, der står i vejen for danske interesser i forhold til at udvise kriminelle udlændinge?

(Spm. nr. S 690 (omtrykt)).

3) Til justitsministeren af:

Christian Langballe

Hvad er ministerens holdning til, at rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor i maj 2017 viste, at der er en klar overrepræsentation af indvandrere fra ikkevestlige lande, når man ser på statistikken over dømte voldtægtsforbrydere, idet 23 pct. af voldtægtsforbrydere er ikkevestlige indvandrere, til trods for at de kun udgør 6 pct. af de 15-79-årige i Danmark, hvor etniske danskere til sammenligning udgør 61 pct. af de dømte voldtægtsforbrydere, og hvilke initiativer vil regeringen tage for at tage hånd om problemet?

(Spm. nr. S 703, skr. begr. Medspørger: Carsten Kudsk (DF)).

4) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen

Mener ministeren, at kriminalitetsudvikling, bandeaktivitet og radikalisering i Sverige udgør et potentielt sikkerhedsproblem for Danmark?

(Spm. nr. S 704).

5) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen

Hvad mener ministeren om kommunal videoovervågning?

(Spm. nr. S 705. Medspørger: Karina Adsbøl (DF)).

6) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Jeppe Jakobsen

Mener ministeren, at et enkelt fysisk valgsted er rigeligt til at tage hensyn til ikkedigitale borgere i forbindelse med de lovpligtige valg af forbrugerrepræsentanter i de kommunale forsyningsselskaber, når selskabets ansvarsområde dækker 1.982,5 km2?

(Spm. nr. S 706).

7) Til sundhedsministeren af:

Rasmus Prehn

Hvad mener ministeren om muligheden for at lade den nye lægehelikopter have base i den for Vendsyssel centralt placerede Sindal flyveplads, der allerede har de nødvendige tilladelser på plads, og ser ministeren nogen mulighed for at fremrykke opstarten af helikopterens virke?

(Spm. nr. S 668 (omtrykt)).

8) Til skatteministeren af:

Lea Wermelin

Når det kun er omkring den rigeste halvdel af afdøde enlige, som efterlader sig en formue på mere end 300.000 kr., er ministeren så enig i, at det er misvisende at påstå, at en kassedame rammes af arveafgiften, da hun med al sandsynlighed vil være blandt den fattigste halvdel af befolkningen?

(Spm. nr. S 684. Medspørger: Jesper Petersen (S)).

9) Til skatteministeren af:

Lea Wermelin

Deler ministeren den opfattelse, at arvebeskatningen er moralsk forsvarlig, fordi der betales en afgift af værdier, som den, der arver, ikke har skabt, og er ministeren i forlængelse heraf enig i, at der ikke er tale om grådighed, når der i Danmark opkræves 15 pct. i bo- og gaveafgift af arv, der overstiger ca. 300.000 kr.?

(Spm. nr. S 685).

10) Til skatteministeren af:

Jens Joel

Er ministeren enig i, at modtagelsen af arv er en arbejdsfri fortjeneste og derfor retfærdigvis bør pålægges en afgift?

(Spm. nr. S 686).

11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn

Hvad er ministerens holdning til pendlerkonceptet park and ride, og ønsker regeringen at udbrede dette koncept til flere steder i landet?

(Spm. nr. S 664 (omtrykt)).

12) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Pia Adelsteen

Planlægger ministeren at nedlægge brovagten på broen i Hadsund, siden der er blevet opsat kameraer?

(Spm. nr. S 700).

13) Til ældreministeren af:

Karina Adsbøl

Hvad er ministerens holdning til Bornholms Regionskommunes nyeste spareforslag på ældreområdet, som netop er sendt i høring og er beskrevet i artiklen »Her er kommunens 13 spareforslag på ældreområdet« på www.tv2bornholm.dk den 7. april 2018?

(Spm. nr. S 708).