Del fra: : :  
09.01.2019 kl. 13:00
Møde i salen
Møde nr. 42 i salen

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

SPØRGSMÅL:

1) Til udenrigsministeren af:

Lars Aslan Rasmussen

Hvad agter udenrigsministeren at gøre for at få frigivet den danske statsborger og menneskerettighedsaktivist Abdulhadi al-Khawaja, der sidder fængslet i den saudiskstøttede diktaturstat Bahrain?

(Spm. nr. S 359).

2) Til justitsministeren af:

Karsten Hønge

Mener ministeren, at provokatører som f.eks. Rasmus Paludan, der opsøger ballade, skal kunne trække på politiets fuldtidsbeskyttelse uden modkrav?

(Spm. nr. S 334, skr. begr.).

3) Til justitsministeren af:

Karsten Hønge

Mener ministeren, at politiet bør benytte henstillinger om at anvende alternative ruter eller leve op til lignende sikkerhedsmæssige krav over for Rasmus Paludan og andre, der trækker unødigt på politiets i forvejen pressede ressourcer?

(Spm. nr. S 335, skr. begr.).

4) Til børne- og socialministeren af:

Karina Adsbøl

Vil ministeren redegøre for situationen vedrørende pladsmangel på landets krisecentre, samt hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at voldsramte får hjælp, jf. artiklen »Kvindekrisecentre i pladsmangel: Mange voldsramte afvises« på tv2lorry.dk den 20. december 2018?

(Spm. nr. S 357).

5) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen

Er det korrekt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet den 30. oktober 2018 på forhånd blev orienteret om konklusionerne i Klimarådets seneste rapport, og at regeringen dermed kendte til rapportens kritiske indhold angående regeringens manglende klimaindsats, inden regeringens ansættelsesudvalg den 13. november 2018 vedtog at udskifte Klimarådets formand, og har ministeren inden den 13. november 2018 fået oplysninger om indholdet i Klimarådets kritik af regeringens manglende klimaindsats?

(Spm. nr. S 360).

6) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen

Mener ministeren stadig, at det er »volapyk at påstå, at regeringen reducerer tempoet i den grønne omstilling«, som skrevet i ministerens pressemeddelelse den 27. november 2018?

(Spm. nr. S 361).

7) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Jens Joel

Hvordan skal man forstå ministerens udsagn om, at »Den beslutning (om at udpege en ny formand for Klimarådet, red.) var taget, inden vi fik Klimarådets seneste rapport, og beslutningen var tilgået Peter Birch Sørensen, inden han fremlagde Klimarådets seneste rapport. Der er således heller ikke hold i de gentagne beskyldninger om, at Birch Sørensen skulle være politisk fyret på baggrund af denne rapport«, når det senere via aktindsigt har vist sig, at hovedindholdet af rapporten var kendt, inden regeringen traf beslutning om at udskifte formanden for Klimarådet?

(Spm. nr. S 363, skr. begr.).

8) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Jens Joel

Hvorfor blandede ministeren sig i 2015 i Klimarådets planer om at vurdere opfyldelsen af 40-procents-CO2-reduktionsmålet, og hvordan skal man forstå ministerens udsagn om, at »På det pågældende tidspunkt havde Danmark ikke en national klimamålsætning på 40 pct. i 2020«, når der på det pågældende tidspunkt faktisk var et flertal i Folketinget bag netop dette mål?

(Spm. nr. S 364, skr. begr.).

9) Til sundhedsministeren af:

Liselott Blixt

Mener ministeren, at det er rimeligt, at regionerne har udskudt udarbejdelsen af kliniske retningslinjer for udlevering af FreeStyle Libre-sensorer til diabetespatienter, når dette allerede blev vedtaget i forbindelse med Diabeteshandlingsplan 2017?

(Spm. nr. S 353. Medspørger: Flemming Møller Mortensen (S)).