Del fra: : :  
23.01.2019 kl. 13:00
Møde i salen
Møde nr. 50 i salen

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

SPØRGSMÅL:

1) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Jens Joel

Er det efter ministerens opfattelse berettiget, når solcelleejere, der er blevet overflyttet til fleksafregning, føler, at deres forhold trods politiske løfter om det modsatte er blevet meget markant forringet, siden de foretog investeringer i private solcelleanlæg?

(Spm. nr. S 409).

2) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Bjarne Laustsen

Hvilke muligheder og initiativer vil ministeren tage for at få kabellagt den grimme og renoveringsmodne Konti-Skan-linje, der går tværs over Læsø, og kan og vil ministeren pålægge ejerne af ellinjen at betale omkostningerne?

(Spm. nr. S 414).

3) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Bjarne Laustsen

Hvorfor har ministeren ikke sørget for, at de 540 mio. kr., der er afsat til at nedbringe varmeprisen for de små varmeværker, der er blevet ramt af grundbeløbets bortfald, er blevet fordelt således, at deres fjernvarmekunder kunne have undgået prisstigninger med mere end 50 pct.?

(Spm. nr. S 421).

4) Til sundhedsministeren af:

Magnus Heunicke

Kan ministeren garantere, at Næstved Sygehus kan bevares som et specialsygehus med kræftbehandling, kirurgi, ambulatorier for medicinske sygdomme og et medicinsk sengeafsnit m.v., hvis regeringens sundhedsudspil med ny sygehusstruktur implementeres, og kan ministeren redegøre for, hvor denne beslutning kommer til at ligge med den foreslåede strukturændring?

(Spm. nr. S 412).

5) Til sundhedsministeren af:

Astrid Krag

Er ministeren enig med sin partifælle, formand for Danske Regioner Stephanie Lose, når denne om regeringens bebudede sundhedsreform siger: »Med Løkkes plan bliver det i højere grad embedsmandsstyre og bestyrelsesstyre, der kommer til at diktere virkeligheden for borgerne, og det vil jeg gerne advare mod. Jeg tror på folkestyret«?

(Spm. nr. S 418. Medspørger: Flemming Møller Mortensen (S)).

6) Til sundhedsministeren af:

Flemming Møller Mortensen

Er ministeren enig med sin partifælle Søren Gade, når han siger, at der er »en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et DJØF-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De skal prioritere, og man kan faktisk godt købe tryghed for penge. Det er bare et lille eksempel, og dem findes der masser af i hele Danmark«?

(Spm. nr. S 419. Medspørger: Astrid Krag (S)).

7) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Magnus Heunicke

Kan ministeren garantere, at der ikke bliver nedlagt yderligere busruter i landdistrikterne, hvis opgaven flyttes fra regionerne til kommunerne, som regeringen foreslår?

(Spm. nr. S 411 (omtrykt)).