Del fra: : :  
03.06.2020 kl. 10:00
Møde i salen
Møde nr. 121 i salen

1) Forespørgsel nr. F 58:

Forespørgsel til miljøministeren om håndtering af generationsforureninger og øvrige jordforureninger.

Af Jacob Jensen (V) og Signe Munk (SF).

(Anmeldelse 30.04.2020. Fremme 05.05.2020).

2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

SPØRGSMÅL:

1) Til finansministeren af:

Ellen Trane Nørby

Vil ministeren oplyse, om det med økonomiaftalen sikres, at kommunerne efterfølgende kan dække de private dagtilbuds (selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner m.v.) egentlige meromkostninger i forbindelse med genåbningen, idet ministeren til Jyllands-Posten den 26. marts 2020 har udtalt, at »den del af regningen tager vi på os. Det er ikke noget, kommuner og regioner bagefter skal have hængende over skulderen«?

(Spm. nr. S 1310 (omtrykt). Medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)).

2) Til finansministeren af:

Ellen Trane Nørby

Kan ministeren oplyse, om de private dagtilbud (selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner m.v.) kan forvente, at der med økonomiaftalen sikres en øremærket bevilling til dækning af coronarelaterede merudgifter i forbindelse med genåbningen?

(Spm. nr. S 1312 (omtrykt). Medspørger: Stén Knuth (V)).

3) Til finansministeren af:

Peter Skaarup

Hvad er ministerens holdning til, at danskernes velfærd skal indskrænkes for at finansiere Danmarks bidrag til EU's nye coronafond?

(Spm. nr. S 1320).

4) Til justitsministeren af:

Ulla Tørnæs

Mener ministeren, at regeringen har informeret Folketinget godt nok om, hvilken strategi og hvilke forudsætninger der ligger til grund for regeringens planer for en genåbning af grænsen?

(Spm. nr. S 1287. Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)).

5) Til justitsministeren af:

Fatma Øktem

Hvad er ministerens holdning til, at voldtægtsofre ifølge en ny undersøgelse fra Rigspolitiet er dem, der er mest utilfredse med politiets arbejde?

(Spm. nr. S 1291).

6) Til justitsministeren af:

Eva Kjer Hansen

Får tyske turister lov til at komme til Danmark i sommerferien i år?

(Spm. nr. S 1298. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).

7) Til social- og indenrigsministeren af:

Nils Sjøberg

Mener ministeren, at det er rimeligt at lade tilbuddet om handicapydelser afhænge af alder, hvilket er tilfældet med handicaprelaterede merydelser såsom støtte til at køre i en kassebil og til særlig medicin og hjælp til at skifte en pære, som man mister retten til, når man fylder 65 år?

(Spm. nr. S 1289 (omtrykt)).

8) Til social- og indenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt

Hvad er generelt efter ministerens opfattelse den rimelige grænse for som byrådsmedlem at opholde sig i udlandet og derfra blot varetage sine forpligtelser via videolink i stedet for at bede om orlov fra byrådsarbejdet og indkalde en stedfortræder, og hvad er konkret ministerens holdning til, at byrådsmedlem i Albertslund Hediye Temiz (R) siden marts måned har opholdt sig i Tyrkiet og passet sit hverv i byrådet derfra via videolink?

(Spm. nr. S 1309).

9) Til sundheds- og ældreministeren af:

Martin Geertsen

Hvorfor mener regeringen, at patienterne ikke skal have patientrettighederne tilbage før den 1. januar 2021?

(Spm. nr. S 1292. Medspørger: Sophie Løhde (V)).

10) Til sundheds- og ældreministeren af:

Martin Geertsen

Mener ministeren, at det er udtryk for åbenhed, når regeringen forud for statsministerens pressemøde den 23. marts 2020 bremsede offentliggørelse af positive coronatal?

(Spm. nr. S 1293. Medspørger: Sophie Løhde (V)).

11) Til sundheds- og ældreministeren af:

Kim Valentin

Hvad er ministerens holdning til en hurtigere genindførelse af de almindelige udrednings- og behandlingsrettigheder i lyset af den aktuelle situation med covid-19?

(Spm. nr. S 1296).

12) Til sundheds- og ældreministeren af:

Eva Kjer Hansen

Hvornår mener ministeren at det skal være muligt at være på restaurant eller værtshus til senere end kl. 24?

(Spm. nr. S 1299. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).

13) Til sundheds- og ældreministeren af:

Peter Skaarup

Er ministeren enig i, at det er vigtigt med en høj grad af åbenhed om grundlaget for nedlukningen af Danmark den 11. marts, og kan ministeren i den forbindelse oplyse, hvilke myndigheder der anbefalede regeringen at lukke ned?

(Spm. nr. S 1318).

14) Til transportministeren af:

Kristian Pihl Lorentzen

Hvad er ministerens holdning til, at landstrafikken for jernbanen i Danmark er faldet markant i perioden fra 2009 til 2019, i lyset af at der i samme periode blev bevilget 132 mia. kr. til drift og anlæg af jernbanen, samt i lyset af at der i samme periode var pæn fremgang i landstrafikken i lande som Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien?

(Spm. nr. S 1295).

15) Til transportministeren af:

Kristian Pihl Lorentzen

Hvad er ministeren holdning til, at den danske jernbane ifølge regeringens serviceeftersyn af jernbanen (maj 2020) fremstår nedslidt, umoderne, udfordret og teknologisk tilbagestående, i lyset af at der i perioden fra 2009 til 2019 blev bevilget 132 mia. kr. på anlæg og drift af jernbanen?

(Spm. nr. S 1297).

16) Til ministeren for udviklingssamarbejde af:

Alex Vanopslagh

Hvad mener ministeren om, at en stor dansk støttemodtager, Oxfam Ibis, kører kampagne mod Lagkagehuset?

(Spm. nr. S 1307).

17) Til børne- og undervisningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl

Hvordan kan det efter ministerens opfattelse sikres, at unge på stu og fgu, som på grund af coronakrisen har mistet fremdrift i deres uddannelsesforløb, kan få ekstra tid lagt i forlængelse af forløbet?

(Spm. nr. S 1316).

18) Til børne- og undervisningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl

Synes ministeren, at det er udtryk for en bevidst skævvridning mellem de kommunale og de private dagtilbud og dagtilbudslovens grundlæggende lighedsprincip, når der via den politiske aftale fra den 22. april 2020 er aftalt ligestilling af tilbuddene i forhold til økonomisk kompensation, når virkeligheden i stedet er, at de kommunale dagtilbud er blevet kompenseret for merudgifter i forbindelse med genåbning, mens de private tilbud endnu ikke er blevet kompenseret for de merudgifter til f.eks. rengøring og tilbagebetaling af forældrebetalingen som følge af coronanedlukningen?

(Spm. nr. S 1322 (omtrykt). Medspørger: Ellen Trane Nørby (V)).

19) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Marie Bjerre

Mener ministeren, at man i forbindelse med de igangværende erhvervsklyngekonsolideringer som følge af den nye erhvervsfremmereform bør sikre en ligelig geografisk fordeling af de 12 hovedkvarterer, som afspejler regionale styrkepositioner?

(Spm. nr. S 1283 (omtrykt). Medspørger: Torsten Schack Pedersen (V)).

20) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Per Larsen

Vil ministeren tage højde for regionale styrkepositioner i forbindelse med den igangværende klyngekonsolidering på erhvervsfremmeområdet?

(Spm. nr. S 1284 (omtrykt)).

21) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Lise Bech

Mener ministeren, at man i forbindelse med klyngekonsolideringerne på erhvervsfremmeområdet bør placere hovedkvarteret for Maritime Erhverv og Logistik i Region Nordjylland, eftersom denne region har gode forhold for arbejdet med sektorens strategiske indsatsområder?

(Spm. nr. S 1285 (omtrykt)).

22) Til erhvervsministeren af:

René Christensen

Finder ministeren det ikke uhensigtsmæssigt, at der ikke er mulighed for at tilbagebetale udbetalinger fra lønkompensationsordningen, hvis en virksomhed ikke har brug for de udbetalte midler?

(Spm. nr. S 1304).

23) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup

Hvad er ministerens holdning til, at sikkerhedssituationen i dele af Syrien siden december 2019 har været så god, at der i flere tilfælde ikke længere gives flygtningestatus til asylansøgere derfra, og at flere syrere tilsyneladende allerede frivilligt rejser tilbage, og vil ministeren i kølvandet på genoplukningen af verdenssamfundet efter coronakrisen have særlig fokus på hjemsendelse af herboende syriske flygtninge, der med deres tilbagevenden til Syrien kan bidrage yderligere til en stabilisering og genopbygning af det syriske samfund?

(Spm. nr. S 1315).

24) Til beskæftigelsesministeren af:

Ulla Tørnæs

Hvad er ministerens holdning til, at en virksomhed har måttet afskedige 200 medarbejdere på grund af ministerens ulovlige forvaltning af lønkompensationsordningen?

(Spm. nr. S 1288. Medspørger: Troels Lund Poulsen (V)).

25) Til beskæftigelsesministeren af:

Troels Lund Poulsen

Hvad er ministerens holdning til de vildledende oplysninger, som ministeren gav til Folketinget i »Notat – lønkompensation og konflikt« af 23. marts 2020?

(Spm. nr. S 1290. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).

26) Til miljøministeren af:

Nils Sjøberg

I lyset af, at en rapport fra Aarhus Universitet sidste år konkluderede, at der i august og september i 2018 og 2019 var det værste iltsvind i 15 år i det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og i de sydjyske fjorde, hvad har ministeren så tænkt sig at gøre for at sikre, at vi får formindsket omfanget af iltsvind i disse områder?

(Spm. nr. S 1286).

27) Til miljøministeren af:

Kim Valentin

Hvilke overvejelser gør ministeren sig om, at der i Københavns Kommune er blevet udledt over 35 milliarder liter urenset spildevand i Øresund i perioden fra 2014 til 2018, og hvilke initiativer vil ministeren tage, for at der ikke fremover bliver udledt spildevand til skade for miljø og biodiversitet?

(Spm. nr. S 1294).

28) Til kulturministeren af:

Charlotte Broman Mølbæk

Vil ministeren på kulturinstitutionernes vegne igangsætte en publikumsundersøgelse, der kan give svar på, hvordan borgerne vil forholde sig til igen at benytte sig af kulturtilbud, når genåbningen af disse kan iværksættes fuldt ud, og samtidig vise, hvilke forholdsregler og skridt de kan tage for at gøre borgerne endnu mere trygge ved igen at benytte kulturtilbud?

(Spm. nr. S 1273).

29) Til kulturministeren af:

Morten Messerschmidt

Vil ministeren sikre, at Danmarks Radio også bringer morgensang på tv, efter at coronakrisen er slut?

(Spm. nr. S 1314).