Del fra: : :  
05.02.2020 kl. 13:00
Møde i salen
Møde nr. 59 i salen

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

SPØRGSMÅL:

1) Til justitsministeren af:

Pia Kjærsgaard

Er ministeren enig i Europarådets Torturkomités kritik af forholdene på Udlændingecenter Ellebæk, og agter ministeren at rette ind som ønsket af delegationen?

(Spm. nr. S 646).

2) Til social- og indenrigsministeren af:

Mette Hjermind Dencker

Hvornår regner ministeren med at være i mål med den fulde trafikale ligestilling af øerne, og hvilke initiativer agter ministeren at tage i nær fremtid for at komme den trafikale ligestilling nærmere?

(Spm. nr. S 649).

3) Til social- og indenrigsministeren af:

Karina Adsbøl

Vil ministeren redegøre for, hvor mange flere tvangsfjernelser og bortadoptioner regeringen ønsker?

(Spm. nr. S 651).

4) Til social- og indenrigsministeren af:

Karina Adsbøl

Hvad er ministerens holdning til de bekymringer vedrørende tvangsfjernelse af børn med autisme, som psykologer og Landsforeningen Autisme giver udtryk for i artiklen »Psykologer i opråb til kommuner: »I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme«« på dr.dk , og er ministeren enig i, at efter statsministerens nytårstale vil flere familier undlade at kontakte kommunen, såfremt de føler, at de har behov for hjælp med deres barn, herunder hvis det lider af skolevægring eller andet?

(Spm. nr. S 656).

5) Til skatteministeren af:

Alex Vanopslagh

Mener ministeren, at niveauet for selskabsskatten er udtryk for en sund balance mellem statens finansieringsbehov og samfundsøkonomien som helhed, når Danmark kan gøres 3,3 mia. kr. rigere, hvis staten bruger 1,3 mia. kr. på at reducere selskabsskatten?

(Spm. nr. S 654, skr. begr. Medspørger: Ole Birk Olesen (LA)).

6) Til skatteministeren af:

Alex Vanopslagh

Er ministeren enig i, at alle danskere belastes af selskabsskatten, da både lønmodtagere og personer på overførselsindkomst vil få indkomstfremgang ved sænkelse af indkomstskatten?

(Spm. nr. S 655. Medspørger: Ole Birk Olesen (LA)).

7) Til skatteministeren af:

Ole Birk Olesen

Ser ministeren en fordel ved at være på forkant med den udvikling, som vi f.eks. ser i Sverige, hvor selskabsskatten sænkes i de kommende år?

(Spm. nr. S 657. Medspørger: Alex Vanopslagh (LA)).

8) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Eva Kjer Hansen

Er ministeren tilfreds med Styrelsen for International Rekruttering og Integrations ageren omkring udstedelse af opholdsbevis til tyske familier, der har købt hus i Danmark?

(Spm. nr. S 626).

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Eva Kjer Hansen

Vil ministeren sørge for at få smidiggjort udstedelse af opholdsbevis, så der ikke kræves bopæl i Danmark, men blot en underskrevet købsaftale, for tyskere, der vil bosætte sig i Danmark?

(Spm. nr. S 627).

10) Til transportministeren af:

Eva Flyvholm

Hvorfor vil ministeren bruge tid på at undersøge en dårligere busløsning til Østbanen på Sjælland, når der er så akut brug for at få repareret sporene og sat gang i almindelig togdrift igen?

(Spm. nr. S 642).

11) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:

Pia Kjærsgaard

Hvilke tanker gør ministeren sig om den mangelfulde kontrol af lange grisetransporter, som medfører stor risiko for, at grisene er kommet til skade eller er påført lidelse under transporten, samt den manglende sanktionering af transportører, der gentagne gange forbryder sig mod reglerne?

(Spm. nr. S 650).

12) Til kulturministeren af:

Morten Messerschmidt

Er ministeren enig i, at skilte i Danmark naturligvis skal være affattet på dansk, og at Europarådets kritik af, at der ikke er opstillet byskilte på tysk ved fire sønderjyske kommuner, derfor er både utidig, ahistorisk og upassende?

(Spm. nr. S 653).

13) Til kirkeministeren af:

Morten Messerschmidt

Er ministeren enig i, at det politiske virke, som udgår fra Folkekirkens Nødhjælp, er uforeneligt med i sit navn at kunne knyttes til folkekirken, der jo netop skal være hele det danske folks kirke – uanset hvad man stemmer – vil ministeren i det lys tage skridt til både formelt og reelt at få adskilt den danske folkekirke fra Folkekirkens Nødhjælp?

(Spm. nr. S 652).