Del fra: : :  
10.11.2021 kl. 13:00
Møde i salen
Møde nr. 14 i salen

1) Forhandling - hasteforespørgsel af F 12 om at genskabe slettede sms’er

Forespørgsel til justitsministeren om at genskabe slettede sms’er. (Hasteforespørgsel). Af Mona Juul (KF) og Per Larsen (KF).

2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)

Spørgetid

2.1) Spm. nr. S 177 om man kan frasige sig ansvaret for konsekvenserne for en beslutning, hvis man ikke har læst dokumenterne

Spm. nr. S 177 Til justitsministeren af Marlene Ambo-Rasmussen (V): Mener ministeren, at man som minister kan frasige sig ansvar for konsekvenserne for en beslutning, hvis man ikke har læst dokumenterne?

2.2) Spm. nr. S 180 om sms'er i kommissionsundersøgelser

Spm. nr. S 180 Til justitsministeren af Peter Skaarup (DF): Vil ministeren – i lyset af at sms’er også indgik i Instrukskommissionens, Tibetkommissionens og Skattesagskommissionens arbejde – tilkendegive, om det ikke er vildledende og misvisende på pressemødet den 3. november 2021 at fremstille Minkkommissionens anmodning om at modtage sms’er som noget ekstraordinært og nyt?

2.3) Spm. nr. S 181 om processen omkring påbegyndelse af sletning af sms'er

Spm. nr. S 181 Til justitsministeren af Peter Skaarup (DF): Vil ministeren tilkendegive, om det efter ministerens opfattelse er hensigtsmæssigt, at man i Justitsministeriet og i Statsministeriet fortsætter eller påbegynder en praksis med automatisk sletning af nøglepersoners sms’er efter nedsættelsen af den uvildige udredningsgruppe om håndteringen af covid-19 i Danmark?

2.4) Spm. nr. S 178 om familieretssystemet

Spm. nr. S 178 Til social- og ældreministeren af Marlene Ambo-Rasmussen (V): Hvilke nye tanker eller opfattelser har høringen den 28. oktober 2021 om familieretssystemet givet anledning til for ministeren?

2.5) Spm. nr. S 122 om en fornuftig disponering af forsvarets midler

Spm. nr. S 122 Til forsvarsministeren af Christoffer Aagaard Melson (V): Mener ministeren, at det er en fornuftig disponering af Forsvarets midler, og at det bidrager positivt til udviklingen af Danmarks forsvarsmæssige kapaciteter, herunder Danmarks forpligtelser over for NATO, når Forsvaret bruger de midler, der i forsvarsaftalen for 2018-2023 blev afsat til at give Forsvaret »et substantielt løft«, til f.eks. forbedring af kloakering, jf. Weekendavisens artikel »Afløb for pengene« bragt den 11. maj 2021, og hvordan mener ministeren at denne økonomiske disponering harmonerer med, at man i Frømandskorpset er nødsaget til at sløjfe næste års optag af nye frømandselever af økonomiske årsager, til trods for at det indgår i selv samme forsvarsaftale, at antallet af specialoperationsstyrkepatruljer skal øges med mere end 50 pct. i forligsperioden, altså inden udgangen af 2023?

2.6) Spm. nr. S 151 om at lade sig inspirere af »Odense cybermodel« og udbrede den til landets øvrige kommuner

Spm. nr. S 151 Til forsvarsministeren af Mark Grossmann (V): En rundspørge, som DR har foretaget, viser, at 75 pct. af landets kommuner oplever, at antallet af cyberangreb er taget til de seneste 5 år, Odense Kommune har været på forkant med netop dette problem og indførte tilbage i 2018 et større initiativ mod cyberangreb, finder ministeren anledning til at lade sig inspirere af denne »Odense cybermodel« og udbrede denne?

2.7) Spm. nr. S 172 om kommune- og regionsvalg

Spm. nr. S 172 Til udlændinge- og integrationsministeren af Pia Kjærsgaard (DF): Hvad er ministerens holdning til, at diverse kommuner – bl.a. Lolland Kommune – arrangerer særlige valgarrangementer, valgbusser samt gratis bustransport til valgstederne som en særlig indsats over for indvandrere og efterkommere for at få deres stemmeprocent til kommune- og regionsvalg til at blive højere?

2.8) Spm. nr. S 169 om socialt bedrageri

Spm. nr. S 169 Til beskæftigelsesministeren af Bent Bøgsted (DF): Har ministeren en holdning til, om der er nok kontrol i danske lufthavne til at afdække socialt bedrageri med danske sociale ydelser ved udlandsophold, eksempelvis i mellemøstlige lande?

2.9) Spm. nr. S 171 om socialt bedrageri i forbindelse med udlandsophold

Spm. nr. S 171 Til beskæftigelsesministeren af Bent Bøgsted (DF): Har ministeren politiske ideér til en hårdere sanktionering mod dem, der tager deres sociale ydelse med sig til udlandet for en længere periode, der overstiger en almindelig ferie på et par uger?

2.10) Spm. nr. S 174 om sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår

Spm. nr. S 174 Til beskæftigelsesministeren af Peder Hvelplund (EL): Vil ministeren kommentere artiklen »Hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes« fra www.dr.dk den 5. oktober 2021, der beskriver, at 3.450 stillinger i løbet af 5 måneder ikke kunne besættes med en kvalificeret sygeplejerske, og vil ministeren herunder redegøre for, hvorvidt han anerkender, at udfordringerne med rekruttering og fastholdelse har sammenhæng med sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår?

2.11) Spm. nr. S 175 om sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår

Spm. nr. S 175 Til beskæftigelsesministeren af Peder Hvelplund (EL): Vil ministeren anerkende en sammenhæng mellem sundhedspersonalets lønforhold og den krise, sundhedssystemet befinder sig i netop nu med bl.a. lukkede sengepladser, alt for få jordemødre på vagt og tiggende sms’er til jordemødre om at tage flere vagter, forsinkede brystkræftscreeninger samt pukkelafviklingen fra coronapandemien, en strejke og senest RS-virusudbrud, og vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren finder det ansvarligt ikke at foretage sig yderligere vedrørende sundhedspersonalets lønforhold før udgangen af 2022, når Lønstrukturkomitéen har fremlagt sin rapport?