Del fra: : :  
01.12.2021 kl. 13:00
Møde i salen
Møde nr. 27 i salen

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)

Spørgetid

1.1) Spm. nr. S 238 om skydebaner og våbenopbevaring i Danmark

Spm. nr. S 238 Til justitsministeren af: Anni Matthiesen (V): Mener ministeren, at der i Danmark bør være en skydebaneinspektør ansat under Justitsministeriet, som fungerer som overordnet myndighed for sikkerhed på skydebaner og våbenopbevaring i Danmark?

1.2) Spm. nr. S 252 om slettede sms'er

Spm. nr. S 252 Til justitsministeren af: Alex Vanopslagh (LA): Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at departementschefen i Justitsministeriet ikke har journaliseret sms’en til rigspolitichefen om aflivning af mink, som er blevet fremlagt i Minkkommissionen, set i lyset af den anvendte slettepraksis?

1.3) Spm. nr. S 253 om slettede sms'er

Spm. nr. S 253 Til justitsministeren af: Alex Vanopslagh (LA): Mener ministeren, at det er udtryk for rettidig omhu, at sms’er ikke var medtaget i de nye retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af slettede e-mails m.v., når sms’er er så relativt udbredt som arbejdsværktøj?

1.4) Spm. nr. S 250 om ældrechecken kan gøres skattefri

Spm. nr. S 250 Til social- og ældreministeren af: Morten Messerschmidt (DF): Er ministeren enig i, at ældrechecken bør gøres skattefri, og vil regeringen arbejde for, at det kan ske i indeværende folketingsperiode?

1.5) Spm. nr. S 251 om at forhøje ældrechecken

Spm. nr. S 251 Til social- og ældreministeren af: Morten Messerschmidt (DF): Hvad er ministerens holdning til at forhøje ældrechecken med 2.000 kr., som skal udbetales op til jul?

1.6) Spm. nr. S 220 om asbest i fjordbunden

Spm. nr. S 220 Til transportministeren af: Susanne Zimmer (FG): Ministeren skriver i svar på TRU alm. del - spørgsmål 13 om asbest i fjordbunden, at Vejdirektoratet i samråd med Miljøstyrelsen vil vurdere, om der eventuelt er sundhedsmæssige og miljømæssige forhold, der skal tages hånd om i forbindelse med håndtering af sedimentet fra tunnelrenden – finder ministeren det acceptabelt at grave 1 million m3 havsediment fri af havbunden, hvis der, som alt tyder på, findes asbest i analyserne af fjordbunden?

1.7) Spm. nr. S 237: Om IHN-virus i danske dambrug og fiskesøer

Spm. nr. S 237 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Anni Matthiesen (V): Er ministeren enig i, at myndighedernes håndtering af IHN-virus i danske dambrug og fiskesøer har været både uacceptabel og uhensigtsmæssig, og vil ministeren på den baggrund give en status på behandlingen af ansøgninger om fortsat IHN-fri status?

1.8) Spm. nr. S 248 om elinstallationer i det endnu ikke færdigbyggede supersygehus NAU

Spm. nr. S 248 Til erhvervsministeren af: Anne Honoré Østergaard (V): Hvad er ministerens holdning til, at en 6 dage forsinket ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om dispensation for samtlige elinstallationer kan betyde, at helt nye elinstallationer i det endnu ikke færdigbyggede supersygehus NAU – som i forvejen er forsinket og har overskredet budgettet med flere hundrede millioner kroner – muligvis skal laves helt om og dermed skabe fordyrelser og forsinkelser på nordjydernes og skatteborgernes bekostning?

1.9) Spm. nr. S 249 om elinstallationer i det endnu ikke færdigbyggede supersygehus NAU

Spm. nr. S 249 Til erhvervsministeren af: Anne Honoré Østergaard (V): Vil ministeren handle, så nordjyderne og skatteborgerne ikke skal opleve forsinkede sundhedstilbud og ekstraregninger på grund af en ansøgning om dispensation for samtlige elinstallationer, som Sikkerhedsstyrelsen har modtaget 6 dage for sent fra NAU?