Del fra: : :  
25.01.2023 kl. 13:00
Møde i salen
Møde nr. 17 i salen

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)

Spørgetid.

1.1) Spm. nr. S 121 om statens køb af elbiler

Spm. nr. S 121 Til finansministeren af: Signe Munk (SF): Er ministeren tilfreds med statens køb af elbiler, og agter ministeren at fremme køb af grønne biler frem for sorte?

1.2) Spm. nr. S 142 om strukturel beskæftigelse

Spm. nr. S 142 Til finansministeren af: Sigurd Agersnap (SF): Mener ministeren i lyset af analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd »Arbejdsudbuddet er sandsynligvis højere, end politikerne tror« offentliggjort den 30. december 2022 og den flotte udvikling i beskæftigelsen, at dansk økonomi klarer sig bedre end forventet, og at der bør laves en revision af Finansministeriets opgørelse af den strukturelle beskæftigelse?

1.3) Spm. nr. S 130 om at lade pengene følge patienterne

Spm. nr. S 130 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Mette Thiesen (UFG): Mener ministeren ikke, at Danmark med verdens højeste skattetryk bør respektere patienter nok til at lade pengene følge dem, så de ikke skal vente f.eks. 13 år på behandling i det offentlige, som vi hørte om i sidste uge?

1.4) Spm. nr. S 131 om genoptræningsforløb

Spm. nr. S 131 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Mette Thiesen (UFG): Mener ministeren ikke, at der bør være en form for fleksibilitet i genoptræningsprocessen for patienter, der skal komme sig efter operation, så de ikke bliver sendt rundt til flere genoptræningssteder, ofte i forskellige regioner, hvilket kan resultere i et genoptræningsforløb langt væk fra patientens familie?

1.5) Spm. nr. S 136 om ændringer af de danske abortregler

Spm. nr. S 136 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Louise Brown (LA): Hvordan forholder ministeren sig til, at Sundhedsstyrelsen deltager i »Alliancen for Abort«, hvor flere af de deltagende organisationer bruger deres deltagelse til at agitere for ændringer af de danske abortregler?

1.6) Spm. nr. S 129 om støtte til købmænd og andre energiudsatte forretninger i små byer

Spm. nr. S 129 Til erhvervsministeren af: Betina Kastbjerg (DD): Er det ministerens holdning, at der skal ydes direkte støtte til købmænd og andre energiudsatte forretninger i små byer?

1.7) Spm. nr. S 140 om naturnationalparkerne

Spm. nr. S 140 Til miljøministeren af: Nick Zimmermann (DF): Hvad er ministerens holdning til naturnationalparkerne, herunder om ministeren mener, at der bør ske en udvidelse af dem i antal, og om man fortsat skal fastholde ministerens mulighed for at dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, som tydeligt foreskriver, at »enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer«, og at »enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen«, selv om der har været gentagne tilfælde af overtrædelser af dyrevelfærdsloven i flere nationalparker?

1.8) Spm. nr. S 135 om episoden »Kommune ville tvangsfjerne nyfødt, inden personalet skulle på juleferie« fra radioprogrammet Report

Spm. nr. S 135 Til social- og boligministeren af: Karina Adsbøl (DD): Hvad er ministerens holdning til den fremgangsmåde, hvor en kommunal sagsbehandler beder et hospital om at sætte en gravid kvindes fødsel i gang, så kommunen kan nå at tvangsfjerne kvindens nyfødte barn før en juleferie?

1.9) Spm. nr. S 141 om hjælp til at tage bad i eget hjem

Spm. nr. S 141 Til social- og boligministeren af: Nick Zimmermann (DF): Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at en mand bosiddende i eget hus på Djursland grundet hans handicap ikke kan få hjælp til at tage bad i eget hjem og komme på toilet, hvorfor kommunen vil tvinge borgeren til at flytte fra hans eget hjem, hvis han fremover vil have hjælp til bad og toiletbesøg, jf. artiklen »Davids største ønske er at komme i bad – kommunen siger nej« fra TV2 Østjylland den. 19. januar 2023?

1.10) Spm. nr. S 123 om at sikre, at der sker hurtigere og mere udtagning af lavbundsjorde.

Spm. nr. S 123 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Søren Egge Rasmussen (EL): Det ser ud til, at der er en væsentlig manko for at nå CO2-reduktionsmålet i 2025, og at det bliver vigtigt at gennemføre mere klimahandling, som virker hurtigt, derfor er det interessant, at der i regeringsgrundlaget står, at regeringen vil have stort fokus på implementeringen af landbrugsaftalen, herunder udtag af lavbund, som går for langsomt, så kan ministeren uddybe, hvordan ministeren og regeringen vil sikre, at der sker hurtigere og mere udtagning af lavbundsjorde?

1.11) Spm. nr. S 133 om udfasning af burhøns

Spm. nr. S 133 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Helene Liliendahl Brydensholt (ALT): Hvad er ministerens holdning til at fortsætte den udfasning af burhøns, som den tidligere fødevareminister igangsatte, så hønsene ikke længere skal være spærret inde på alt for lidt plads i en industri, som efter vores opfattelse er grusom over for dyrene?

1.12) Spm. nr. S 127 om afviklingen af store bededag

Spm. nr. S 127 Til kirkeministeren af: Morten Messerschmidt (DF): Vil ministeren i lyset af sine meldinger vedrørende afviklingen af store bededag oplyse, om hun agter at respektere den i grundloven etablerede ordning mellem folkekirken og Folketinget, og i den forbindelse oplyse, om hun anser det som god regeringsførelse, at der skal gå 3 uger, før hun vil give Kirkeudvalget en redegørelse for sin retlige vurdering af lovligheden af at afskaffe udvalgte helligdage?

1.13) Spm. nr. S 122 om beboerne på Corona Camping

Spm. nr. S 122 Til ministeren for landdistrikter af: Morten Messerschmidt (DF): Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at beboerne på Corona Camping ikke bliver udsat fra campingpladsen den 15. februar 2023, som Køge Kommune har krævet, og hvor mener ministeren at beboerne skal bosætte sig, ifald de udsættes?

1.14) Spm. nr. S 134 om lovgivningen på campingområdet

Spm. nr. S 134 Til ministeren for landdistrikter af: Susie Jessen (DD): Mener ministeren, at der er behov for at se på lovgivningen på campingområdet, så der i særlige tilfælde kan gives dispensation til egentlig helårsbeboelse på campingpladser, hvis f.eks. den konkrete campingplads løfter et særligt ansvar over for mennesker, der har brug for støtte og et stærkt fællesskab?

1.15) Spm. nr. S 120 om at sikre kortere rejsetid og bedre drift i Midt- og Vestjylland

Spm. nr. S 120 Til transportministeren af: Signe Munk (SF): Hvad vil ministeren gøre for at sikre kortere rejsetid og bedre drift i Midt- og Vestjylland nu, hvor Togfonden DK er erklæret død og landsdelen – der som bekendt heller ikke står over for en elektrificering af jernbanenettet – ikke kan se frem til de forbedringer af rejsetid og drift, som Togfonden DK og timemodellen ville have leveret?

1.16) Spm. nr. S 128 om en ny national handlingsplan mod partnervold og partnerdrab

Spm. nr. S 128 Til ministeren for ligestilling af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Hvad mener ministeren om, at der fortsat ikke er indkaldt til forhandlinger om en ny national handlingsplan mod partnervold og partnerdrab?

1.17) Spm. nr. S 138 om den grønne omstilling

Spm. nr. S 138 Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Søren Egge Rasmussen (EL): Hvad vil ministeren gøre for at leve op til regeringsgrundlagets ambition om at »sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi«, når udbygning af landvind ikke var nævnt i regeringens første lovprogram, og når ministeren til DR har udtalt, at han mener, at den manglende udbygning af landvind er træls?