06.12.2023 kl. 13:00
Møde nr. 30 i salen
1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
SPØRGSMÅL:
2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:
Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.
(Fremsættelse 07.11.2023).
3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:
Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam.
Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.
(Fremsættelse 07.11.2023).
1) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach
Mener ministeren, at det vil være et egnet sanktionsinstrument i fordømmelsen af de folkeretsstridige bosættelser på Vestbredden, at Danmark – på linje med hvad USA’s præsident Joe Biden har bebudet – udsteder indrejseforbud til ekstremistiske israelske bosættere, der har begået vold mod civile palæstinensere, og er ministeren enig med spørgeren i, at spørgsmål om internationale sanktioner for brud på folkeretten henhører under udenrigsministerens og ikke under udlændinge- og integrationsministerens ressortområde?
(Spm. nr. S 292, skr. begr.).
2) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach
Hvad vil regeringen gøre for at sikre en efterforskning af mulige krigsforbrydelser begået af Israel i Gaza set i lyset af Danmarks i øvrigt prisværdige indsats for at sikre efterforskning af krigsforbrydelser begået under krigen i Ukraine?
(Spm. nr. S 294).
3) Til finansministeren af:
Pelle Dragsted
Mener ministeren, at det er ansvarlig velfærdspolitik, SVM-regeringen står for, når sygehuse i Region Nord aktuelt er nødsaget til at nedlægge 229 stillinger som konsekvens af en underfinansieret økonomiaftale fra maj måned og en netop indgået finanslovsaftale, der ikke imødekommer de massive udfordringer, sundhedsvæsenet står i, bl.a. med personalemangel, samtidig med at regeringen i stedet har valgt at prioritere skattelettelser til de danskere, der i forvejen har så rigeligt?
(Spm. nr. S 290, skr. begr.).
4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Nick Zimmermann
Hvad mener ministeren om, at Region Midtjylland gennemfører et luksusophold på Kolding Fjord Hotel – det bedste hotel på egnen – lige efter man har meddelt ansættelsesstop i regionen og der bliver udrullet besparelser, som går ud over patienter, pårørende og personale?
(Spm. nr. S 289, skr. begr.).
5) Til kulturministeren af:
Mikkel Bjørn
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at DR ukritisk videreformidler Eva Ersbølls grove og fuldstændig grundløse beskyldninger mod spørgeren om, at spørgeren overtræder forvaltningsretten, forvaltningsloven og GDPR-reglerne og desuden undergraver retsstatsprincipperne, ved at spørgeren interesserer sig for Indfødsretsudvalgets lovarbejde, når enhver ved, at disse love og regler ikke finder anvendelse i forbindelse med Folketingets arbejde?
(Spm. nr. S 241, skr. begr. (omtrykt)).
6) Til miljøministeren af:
Søren Egge Rasmussen
Er ministeren enig i, at Danmark som minimum skal bidrage med at nå målsætningerne i EU’s Biodiversitetsstrategi, hvorefter 30 pct. land- og havområder beskyttes i 2030, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet, og at EU’s målsætninger skal opfyldes hurtigst muligt i Danmark?
(Spm. nr. S 297, skr. begr.).
7) Til miljøministeren af:
Søren Egge Rasmussen
Er ministeren enig med Biodiversitetsrådet og professor Stig Markager i, at landbrugsarealet skal reduceres med 600.000 ha for at sikre vandmiljøet og genopretning af biodiversitet?
(Spm. nr. S 300).
8) Til børne- og undervisningsministeren af:
Lotte Rod
Hvad er ministerens holdning til, at regeringen ikke har gjort noget for at forbedre kvaliteten i dagtilbud, siden undersøgelsen udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut og Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd viste, at kun en ud af ti vuggestuer har god kvalitet?
(Spm. nr. S 296, skr. begr.).
9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mette Thiesen
Finder ministeren det acceptabelt, at mere end hver fjerde indvandrer i lovforslaget om meddelelse af indfødsret, 776 af 2.769, dvs. 430 bipersoner, 211 med dispensation og 135 statsløse født i Danmark, ikke opfylder de såkaldte strenge betingelser for opnåelse af indfødsret, og vil ministeren arbejde for, at opfyldelse af samtlige betingelser skal være det absolutte udgangspunkt for opnåelse af dansk indfødsret?
(Spm. nr. S 281 (omtrykt). Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)).
10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Rosa Lund
Hvordan vil ministeren sikre, at Sabaahs vigtige arbejde med minoritetsetniske lgbt+-personer fortsat vil blive løftet, når der ikke afsættes tilstrækkelige midler til Sabaah på den nye finanslov?
(Spm. nr. S 284).
11) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Carsten Bach
Synes ministeren, at det ville være rimeligt, at man tilbød minkavlerne samme rente for deres erstatning, som staten kræver af de landmænd, man mener er blevet overkompenseret for udtagning af lavbundsjorder?
(Spm. nr. S 285).
12) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Katrine Robsøe
Hvilke overvejelser gør ministeren sig om, at regeringens afkortning af uddannelserne og su'en kan øge præstationspresset og nulfejlskulturen blandt fremtidens studerende?
(Spm. nr. S 293).
13) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Katrine Robsøe
Hvordan forholder ministeren sig til, at de su-besparelser, der fremgår af regeringsgrundlaget, især vil ramme helt almindelige studieskiftere og gøre det dyrere for fremtidens unge at vælge om?
(Spm. nr. S 295).
14) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Lotte Rod
Hvad er ministerens holdning til, at regeringen ikke har gjort noget for at uddanne flere pædagoger eller lave en ny pædagoguddannelse, siden undersøgelsen udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut og Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd viste, at kun en ud af ti vuggestuer har god kvalitet?
(Spm. nr. S 298, skr. begr.).